Spring til indhold
lejevent
Menu

Privatlivspolitik

Gældende fra 12. november 2026.

Dataansvarlig

RB Development, CVR 40541829, Gerbrandsvej 4, 2. 4., 2300 København S, er dataansvarlig for de oplysninger, vi behandler om dig. Du kan kontakte os på info@lejevent.dk.

Hvilke oplysninger vi behandler

Når du sender en forespørgsel eller booker: navn, telefonnummer, e-mail, adresse for levering, dato og det, du vil leje, samt det, du selv skriver i beskeden.

Når du betaler: betalingsoplysninger behandles af Stripe. Vi ser, at betalingen er gennemført, og de sidste fire cifre på kortet, men ikke hele kortnummeret.

Ved udlevering: vi ser dit kørekort eller pas for at kontrollere navn og alder. Vi tager ikke kopi af det.

Billeder af udstyret ved udlevering og aflevering, som dokumentation for udstyrets stand.

Formål og grundlag

Vi bruger oplysningerne til at besvare din forespørgsel, gennemføre lejen og kontakte dig om den. Grundlaget er, at behandlingen er nødvendig for at indgå og opfylde aftalen med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).

Regnskabsoplysninger gemmer vi, fordi bogføringsloven kræver det (artikel 6, stk. 1, litra c).

Billeder af udstyret gemmer vi for at kunne dokumentere et krav (artikel 6, stk. 1, litra f).

Hvor længe vi gemmer oplysningerne

Forespørgsler, der ikke bliver til en booking, slettes efter 6 måneder.

Bookinger og fakturaer gemmes i 5 år efter udgangen af regnskabsåret, som bogføringsloven kræver.

Billeder af udstyret slettes 3 måneder efter aflevering, medmindre der er en uafsluttet sag om skade.

Hvem vi deler oplysningerne med

Vi sælger ikke dine oplysninger. Vi bruger disse databehandlere: Stripe (betaling), Vercel (hosting af hjemmesiden) og Resend (afsendelse af e-mail). Nogle af dem kan behandle oplysninger uden for EU. Det sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-U.S. Data Privacy Framework.

Bliver en DJ eller personale booket til dit arrangement, får de navn, telefonnummer og adresse for arrangementet.

Cookies

lejevent.dk sætter ingen cookies til statistik eller markedsføring. Vi måler besøg uden cookies og uden at kunne genkende dig.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, få dem rettet eller slettet, få behandlingen begrænset, gøre indsigelse og få oplysningerne udleveret. Skriv til info@lejevent.dk.

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.